Tre i een – 3i1 pighvar rig

Tre i een – 3i1 pighvar rig

Det er altid godt, at lave sine egne forfang 😀

3i1 pighvar rig er et ‘enkelt’ og smart forfang, opbygget af tre dele. Det smarte ligger i opbygningen af rigget, hvor de enkelte dele kan sættes sammen efter forhold og metode. Dele kan undlades, nemt skiftes ved slid eller skade og ekstra hægtes på.

3i1 Pighvar rig
“3i1 Pighvar rig”

De tre dele sat sammen ligner et ‘almindelig’ pighvar forfang, som mange bruger. Det minder også meget i opbygning om et “Flatty Teaser Rig” (en type fladfiske forfang)

Forfang fungere bedst når du selv laver dem, sådan er det! 😉

Du kan sagtens købe diverse færdige rig, eksempelvis almindelige fladfiske-forfang, “Flatty Teaser Rig” og hvad de ellers kan hedde. Opbygningen er typisk vægt i bunden, ofte to ophængere og swirvel i toppen. Køb gerne i en god kvalitet. Lidt klippen og ‘klistren’, og du har et hurtigt et “3i1 pighvar rig” – ‘hjemmelavet’!

Som du kan se på billedet, herover, er de tre dele:

  1. Ophænger
  2. Blink/Jig/vægt
  3. Efterslæb

En lille detalje, når efterslæb hægtes på blink, beskytter hægten linen mod slid fra krogen på blinket.

Hvis du ser at krogen kan ‘gnuppe’ op og ned af linen. Kan du sætte en ekstra svirvel i efterslæbet, eller bruge krympe-tube på det udsatte sted.

Opskrift hurtig “3i1 pighvar rig”:

Den hurtige løsning er at købe et “Flatty Teaser” forfang, og skifte skeen ud med et blink. Eller købe et fladfiske forfang, et blink og et Boa-rig, samt et par hægter og swirvler. Ofte er der både hægter og swirvler nok med, men det er rart med ekstra. Et færdigt fladfiske forfang kan klippes til to ophængere, hvis du vil.

Hjemmelavet “3i1 pighvar rig”:

Laver du selv dit forfang fra bunden, er glæden desto større og kvaliteten i top. Du kan hurtig se fordelen ved din helt egen tilpasning, det bliver lige som du vil have det. Når du bruger kvalitets dele i opbygning, så holder det også bedre.

På tegningen og billedet kan du måske finde lidt inspiration. Alle har en mening om hvad der virker bedst. Det er en god følelse at fange på hjemmelavet. Fordelen ved “3i1 pighvar rig”, er at du også på turen kan ændre mening, og hurtig ændre dit forfang.

Det kunne være en af de dage hvor efterslæbet, grundet strøm eller uheld, viklede sig ind i blinket igen og igen.. Klik af, og måske en ekstra ophænge på, skifte blink ud med jig eller blot vægt.

K&B

– rigtige mænd kan også lege med perler, og bling bling

Min erfaring fortæller mig, at jeg fanger flere fisk, når jeg fisker aktiv og der er bling-bling til at provokere og øge opmærksomheden på mit forfang. Hvilke farver, typer og form der virker bedst – det er der delte meninger om. Det kan også være forskelligt fra dag til dag, og fra fiskevand til fiskevand. Sker der ikke noget ved vandet, kan det være godt at prøve en anden farve, setup eller metode.  Link til en snak om fladfisk, takler, teknikker og ikke mindst – perler!