Kunsten at binde sit eget forfang.
Hvis du har læst indlægget om “3 i 1 Pighvar rig“, eller “hvad er det bedste grej til Pighvar fiskeri” her på siden, har du nok tænkt en tanke eller to?
- Måske gider du slet ikke binde dine forfang selv?
- Eller tænker; det kan vel gøres mere enkelt.
- Tiden kan bruges til meget andet, eksempelvis lystfiskeri.
God pointe, og du skal synes det er sjovt, og at forfangene bliver bedre, for at det rigtig giver mening.
Der kan købes mange slags færdige forfang, flere er både gode og til fornuftige priser.
Kan det blive bedre?
Omvendt hvis du synes det er sjovt, selv at binde dine forfang. Så tænker du nok mere; hvordan kan de blive bedre, kan dette forfang blive mere effektiv, smartere eller mere holdbar?
Ja, det mener jeg det kan. Jeg mener også, at glæden ved at fange en fisk på et forfang du selv har lavet, bestemt er værd at tage med.
Jeg kan bedst lide at binde mine forfang selv. Det sker jeg køber og bruger færdige forfang. Det sker også jeg køber færdige forfang for at klippe dem op til egne forfang. Eller for at kopiere dem med bedre materialer, samt forfine efter smag og overbevisning.
Fluorocarbon og ophængerknude.
Jeg vil helst have mine forfang bundet i fluorocarbon, det er der flere grunde til. Det er mindre synlig under vand. Har lav elasticitet, der giver god fornemmelse med fiskeriet. Fluorocarbon er stiv i strukturen, så forfanget kan bindes, som jeg vil have det. Eksempelvis omkring ophængeknuden, som vi kikker nærmere på. Linen har også en stor slidstyrke via sin tættere overflade, noget der betyder noget ved aktiv bund fiskeri. Fluorocarbon opfylder de krav jeg stiller til forfangsline.
Hidsig på ståltråd? 😉
Der er mange måder at lave ophængerknuder på – mange er måske så meget skrevet. Min pointe er, kunsten at holde krogen væk fra hovedlinen i forfanget, kan laves på flere måder. Mange af dem er synlige og irriterende, set med mine øjne. Eksempelvis ‘ståltråds-arme’eller bomme, ingen tvivl om det er enkelt og kan holde krogen væk fra hovedline. Jeg synes bare de er for synlige (jeg har ikke drøftet fakta med den rette fisk, det er bare min holdning). Når de bøjer, bliver jeg hidsig på dem 😀
Den måde jeg binder en opghængerknude på, synes jeg giver både fleksibilitet og den rette stivhed i forfanget/bommen. Den formår at holde krogen væk fra hovedlinen/resten af forfanget, samtidig med den tillader mere ‘naturlig’ liv i agnen.
Hvis vi antager, at fluorocarbon er usynlig under vand, vil kun krog, spinner eller blink være synlige. Nærmest som det byttedyr, det skal imitere, i vandet.
Her under er en lille video, lånt fra det store internet, der viser hvordan jeg synes en opghængerknude kan laves.
Jeg bruger oftest fluorocarbon i tykkelsen 0,3-0,4 mm., for at få den ønskede stivhed i ophængerknuden/’bommen’. Det afhænger af hvor stor agn, der skal på. Der kan også være hensynet til bling-bling, som du ønsker at montere direkte på forfanget, der kan have betydning for tykkelsen.
Nem at skifte.
Jeg montere altid en swirvel i toppen af forfanget, samt en swirvel med hægte i bunden. Ofte montere jeg blot et blink i bunden, og en krog med agn i opghængerknuden, når jeg fisker. Swirvelerne gør det nemmere at skifte forfang, samt hurtigt ændre vægt efter forhold og kombinere opsætningen, med udgangspunkt i 3i1 forfangs opbygningen, eller lignende tanker.

Hvor lang skal et forfang være?
Længden på forfanget variere efter hvor jeg fisker, og metode. Ideen med ophængeren er, at den skal fiskes 10-20 cm. over bunden. Det betyder, at jeg vælger en længde fra swirvel med hægte i bunden, op til ophængerknuden på ca. 30-60 cm.
Når jeg fisker fladfisk fra stranden, skal længden være størst. Dybden på vandet og vinklen forfanget derfor fiskes i, er forklaringen på længden. Modsat hvis der fiskes fra båd på dybere vand, skal den være kortere,

Ideer til ophængeren, bling-bling
Kunsten at binde sit eget forfang, og sætte sit eget præg på det. Det er bare en piv god fornemmelse, især når det belønnes med fangst.
På billedet herunder ses eksempel på materialer til et bling-bling setup i enden af ophænger knuden. det er opbygget så det er nemt at reparere, optimere og skifte krog på. Det gælder om at bruge et setup som du tror på. Brug din kreativitet, lad dig inspirere og eksperimentere med forskellige farver, perler, spinnerblade, flasher – der kan være mange sjove ting i børnenes perle kasser og i hobby forretninger. Min erfaring er at ved aktiv fiskeri er spinner setup effektiv. (Du kan blot montere en almindelig spinner, eller tobis flue e.l.)

Her er der brugt hægte, så de fleste kroge kan bruges. Hvis du vælger kun at bruge kroge med et stort øje, kan hægten udelades. På billedet er vist tre forskellige kroge, det kunne være til orm, reje og gummidyr. Den midterste krog er en OWNER S-61, en rigtig god allround fladfiske krog, kroger godt og har et stort øje. Widegap krogen neders er uhyre effektiv med eksempelvis Gulp Alive gummidyr, fisket langsomt og aktiv. Øverst en almindelig ormekrog.