Dato 6. maj 🙂 Book begejstret din kalender

 ➡  Vejers Strand

DM Open Pighvarfiskeri 2017
Den officielle plakat til DM Open Pighvarfiskeri 2017

DM Open i Pighvarfiskeri 2017 Det bliver en fantastisk dag – glade lystfiskere og store Pighvar dag!

DM Open i Pighvarfiskeri 2017

Informationer om arrangementet , detaljer og updates kan du følge med i på facebook siden: Vejersfiskekonkurrence

Sidste år var det Senja Furbo der var dommer. I år er det Frank Sjøgreen, som de fleste nok kender fra programmet “fangstgaranti“. Skønt med endnu en dommer, der også selv kan nogle tricks med at fange Pighvar. Jeg er sikker på han også deler ud af dem på dagen. Du kan følge linkene i dette afsnit, hvor han fortæller om lige det, at fange Pighvar.

Også i det skønne program “Nak & Æd” har Nikolaj og Jørgen været ude og fange Pighvar, sammen med Senja Furbo. I programmet kommer der lidt tips og gode ideer til grej og metode. Linket herover fører til afsnittet hvor Senja forsøger at spore Nikolaj og Jørgen ind på selv at lave et forfang.

Senjas blog skærer hun det ud i pap for vi andre  🙂 med en lille serie af billeder. På bloggen finder du flere tips og tricks til at fange Pighvar.

Pighvar er en helt fantastisk spisefisk, så jeg håber der kommer en del på vægten og tallerkenerne 6. maj.

KNÆK & BRÆK

Vi ses på Vejers Strand til DM Open i Pighvarfiskeri 2017

pighvar 2016
Vinderfisken fra 2016 En flot Pighvar på knap 3 kg. Den smagte fantastisk 🙂

I sommerhuset ved Vejers – som vi er dybt taknemlige for at kunne låne af “Fiskehviskeren’s” forældre – serveres Pighvar oftest meget enkelt.

Vi filetere fisken og drysser dem med salt & peber, måske lidt ekstra krydderier alt efter dagens smag. Smelter en pakke smør på panden og bruner fileterne ved ‘rimelig’ varme, ikke så meget at smørret branker.

Serveres straks med lækker flütes/brød, den smeltede smør, hvidvin og allerbedst G&T med ekstra citron. Nydes bedst i aftensol med duften af fyrretræer i baggrunden.

En dukkert i Vesterhavet og en stor fadøl på Vejers hovedgade, så bliver dagen ikke bedre. Godnat

Dit fisketegn kan mere, fiskepleje…

Der bliver flere steder gjort et stort arbejde med fiskepleje, eksempelvis udsætning af yngel.  Indsatsen for bestanden af Pighvar varetages af DTU Aqua, og midlerne kommer primært fra det lovpligtige fisketegn.

Du kan se hvor der er udsat Pighvar yngel på DTU Aquas hjemmeside

Du kan måske hjælpe? Kontakt din lokal DTU Aqua, hvis du fanger mange gydeklare pighvarrer – eller har kendskab til nogen, der gør – og vil bidrage til fremtidige udsætninger.  Han vil kunne forklare hvad du kan gøre.

“Biologisk våben”

Der er forhåbninger om, at udsætning af Pighvar kan hjælpe med at komme den invasive art Sortmundet kutling til livs. I 2014 blev der udsat Pighvar i Karrebæk Fjord – biologisk våben kan vi vel kalde det? 😉

Små Pighvar på bare 6 cm., der efterhånden gerne skulle være rovplader på + 3 kg. Fangster af Pighvar i fjorden må så vise om de har maven fuld af Sortmundet kutling.

At veksle en invasiv art til en fantastisk sports- og spisefisk, er en super ide. Hvis du synes det lyder spændende, kan du følge DTUs arbejde med fisk på deres hjemmeside

UPDATE (maj 2017) Under DM Open i Pighvarfiskeri 2017 blev der sået et frø omkring fiskekonkurrencens muligheder for at gøre en indsats for Pighvar bestanden i Vejers. Der bliver trukket en del fisk op af vandet, også på konkurrence dagen. Så at give noget tilbage, økonomiske og eller praktisk støtte til udsætning af yngel, giver god mening og flere fisk til deltagere og beboere.

Fiskepleje, er mange ting…

Vi kan alle hjælpe med at gøre naturen til et bedre sted at være, lidt har også ret. Fisketuren kan med sund fornuft og en lille indsats bliver kønnere for alle. Sidst jeg var ude at fiske, tabte jeg min kaffekop i vandet, men havde 20 meter fiskesnøre, 2 vandflasker, tre kapsler og 5 cigaretskod med hen til nærmeste skraldespand. En lille forskel, jeg vil opfordre alle til at have med i tankerne når I tager hjem fra fisketuren. Det er OK at smide et æbleskrog i naturen, og hvis alle blot tager 3 stykker svært nedbrydelig affald med hjem/til skraldespanden, så gør det en forskel.

Fisk smager godt og er sundt, fiske pleje er også at sætte de fisk ud igen, som du og familien  ikke kan spise selv.

skarv kontra fiskepleje
Skarven er en dygtig fisker

Ikke et ondt ord om skarv og sæler, men fiskepleje er også at ophæve fredningen af ikke truede arter. Engang var de truede, det er de ikke længere og deres antal modarbejder direkte det store arbejde med fiskepleje. Det er nærmest en hån mod de mange penge og arbejds timer frivillige, foreninger og organisationer ligger i yngel udsætning, etablering af gydebanker og pleje af fiske vande. En naturlig balance skal være  målet.

DM i Pighvar

I maj måned 2016 arrangerede en flok idérige mennesker fra Vejers Strand “det uofficielle DM i Pighvar”, med den ukronede Pighvar dronning Senja Furbo som Dommer.

plakat 2016 DM i Pighvar
Pighvar fiskekonkurrence 2016 – officiel plakat

Arrangementet blev markedsført som “Vejers fiskekonkurrence” via bannere i lokalområdet, facebook og Senja Furbos hjemmeside (p.t. ude af drift? Du kan se Youtube video her, hvor hun gennemgå hendes setup.) Nogle vil mene, at du skulle være stor fan af Senja Furbo eller komme i lokalområdet, for at blive opmærksom på arrangementet. Heldigvis har jeg en ven, der kommer i lokalområdet. Jeg holder også lidt øje med Senja Furbo, fordi hun fanger en del Pighvar.

Læs mere

Det er altid godt, at lave sine egne forfang 😀

3i1 pighvar rig er et ‘enkelt’ og smart forfang, opbygget af tre dele. Det smarte ligger i opbygningen af rigget, hvor de enkelte dele kan sættes sammen efter forhold og metode. Dele kan undlades, nemt skiftes ved slid eller skade og ekstra hægtes på.

Læs mere

16/16