Planlægning af fisketuren, den halve succes.
Som de fleste lystfiskere ved, og hurtigt erfarer. I planlægning af alle fisketure, er elementet forberedelse af større betydning.
Det betyder noget både for selve turen og oplevelsen af turen. Det er et element, af oplevelsen du har stor indflydelse på, modsat vejret.
Vejrudsigt og vandstand…
En af de første ting jeg tjekker, før vi tager afsted, er vejret og forholdene ved vandet.
Her bliver jeg nødt til at lave reklame for/anbefale en app. “havørred.com” En app, som kan hentes hvor du plejer at hente apps.
Tidligere brugte jeg DMI, den kan stadig bruges. DMI har lavet om på deres site, omkring vejr, vind og vandstand. På en måde jeg oplever som besværlig.
Nu bruger jeg næsten udelukkede appen havørred.com.
I appen kan du aflæse vandstand, vejr, vandtemperatur, fredningsbælter, m.m, som gør planlægning af fisketuren lettere.
På turen er den lige ved hånden. Lige på stedet, med GPS tilladelse slået til, får du også påmindelser når du træder ind i fredningszoner.

Jeg har en forkærlighed for at fiske fladfisk i stigende vandstand, i min optik er det en fordel. Men også en begrænsning, som der er flere holdninger til.
Det skal selvfølgelig ikke stå i vejen for en fisketur, at tid og vandstand ikke passer perfekt sammen.
Når jeg fisker fra kysten foretrækker jeg fralandsvind, optimalt fralandsvind efter dage med pålandsvind. Det er mere behagelig, og giver bedre chancer.
Ved fralandsvind er der færre bølger, vandet er ofte mere klart, overfladevand skubbes ud og bundvand trækkes ind.
En kombination af fralandsvind, stigende vand og fladfisk på kysten, det kan jeg godt lide 🙂
Vejret generelt har selvfølgelig betydning for oplevelsen og komforten, en anden pålidelig vejrtjeneste er yr.no
At pakke udstyr hjemmefra.
Efter at have kikke på vejrudsigten, er det rette tøj selvfølgelig pakket. Og måske et par ekstra sko, strømper og bukser (eller gummistøvler/ waders) hvis begejstringen eller en bølge kommer bag på een.
Regntøj kan være guld værd, også selvom der ikke er udsigt til regn. Det er kedeligt at fryse på fisketuren, og blæser det kan det hurtigt blive koldt, regntøj holder også vinden ude.
På fisketuren handler det om at fiske, og den gode oplevelse. Kunsten er at gøre det helt enkelt, så du ikke mangler noget, eller skal lede efter noget. God forberedelse og pakke grej grundigt hjemmefra, er et tricks 😉
En god fiskestang (eventuelt en ekstra backup), et godt hjul (eventuelt et ekstra backup) og nogle gode forfang.
På hovedlinen monterer du en god swirvler med hægte, en såkaldt ‘hurtigskifter’, så du nemt kan skifte forfang efter forhold eller uheld. Tag et par ekstra med.
Hvis du kører den klassiske med blink, ophænger og efterslæb, eller hvilken som helst forfang du foretrækker. Kan det anbefales, at have dem klar hjemmefra. Du kan finde inspiration til et funktionel forfang her. Det er altid godt at have orden i sin grej æske/taske. Sørg for at have vægte/blink/jig-hoveder med forskellige vægt, så du hurtig kan tilpasse strøm- og bund-forhold. Forfangene kan rulles op på skumgummi e.l. og monteres med swirvel, for hurtig skift – også med kolde fingre.Sørg for at have købt/lavet et par ekstra, og hav dem med.
Husk altid lidt forskelligt madding, frisk agn og eller kunst-agn, som du tror på. Ja, og selvfølgelig madpakke, Underberg og varme drikke til dig selv.
Livrem og seler – og ekstra udstyr…
En ekstra fiskestang kan virke lidt søgt, det er jo ikke meningen at de skal blive væk eller brække. Shit happens.
Jeg har prøve, at stå ved kysten i ærgelige situationer; både tabt en stang, brækket en stang og uden at have en ekstra med. 7-9-13 det sker ikke igen!
Det værste er at stå uden fiskestang, når der er godt med fisk i vandet og du kan se det. Du kan læse beretningen, at miste en fiskestang, til skræk og advarsel.
Planlægning af fisketure og held er to sider af samme sag. Planlægning har ofte en positiv indflydelse på ens held. Fiske strategi, vejret og kammerater kan også øge heldet. 😉
K&B