En beretning om begejstring, tåbelighed og at miste en fiskestang.
April måned og vejret er godt. Jeg er kørt til Vejers for at prøve lykken. Der er kommet flere gode meldinger om fangster af Pighvar. Lidt træning op til DM Open i Pighvarfiskeri 2019 er også en god grund.
Efter at have travet ned og op af Vejers Strand, for at finde det gode pighvar spot. Ja, så finder jeg det. I dag var det 300 meter til højre for nedkørselen.
Der er bid!
Det var lavvande, og pighvarren bed på omkring ydersiden af første revle.
Inden det lange kast ud over første revle, havde jeg affisket indersiden af første revle godt og grundigt, uden at mærke noget.
Jeg kan lige kaste ud på første revle fra stranden. BUM der er bid i første kast. Den suger sig fast, linen ligger hen over revlen, jeg tager ingen chancer. Ud i vandet med mig, jeg har waders på, men kender ikke dybden mellem stranden og første revle.
Jeg fik fat i den. Uden der kom vand i waders. Den lå på 20 cm. vand, og er kroget flot.
Inde på stranden igen, får jeg den aflivet og i køletasken. Ret godt tilfreds med succesen.
Dumdristig eller begejstret?
Jeg går ud på første revle igen, for at affiske området foran, ofte er der flere samme sted.
HOV? Så trådte jeg på en. Fik fat i den med en hånd, men kan mærke jeg har brug for to.
Tænker jeg kan slippe stangen et øjeblik, der var kun 20 cm. vand. Det lykkes at få et godt tag i fisken efter noget tid, pighvarren er en stærk fisk i sit rette element.
Fiskestangen var væk! en stærk sydgående strøm havde taget den 🙁 eller også var den blevet trukket væk, af en kæmpe pighvar i den anden ende 😀
Jeg fandt den ikke. Selv ikke efter flere timers eftersøgning, og lange ture frem og tilbage sydover.
Utrolig mange vidner havde set den, fiskestangen der svømmede væk?
Flere jeg snakkede med, på stranden, havde set den ‘hoppe’ mod syd, der må have været opdrift i håndtaget. Jeg forestillede mig, at den ville driver på land. Men har intet hørt.
Jeg fangede en flot pighvar med hænderne. Tænker stadig på det med både begejstring, og blandede følelser. Hvor mange gange er de ikke smuttet væk, under fødderne på en badetur? Nu havde jeg fanget en!
Fiskestangen.
Min yndlings fiskestang, en Berkley Twilight, på 10 fod og flot blå.
Daiwa Ninja hjul, en trøstepræmie fra hyggelig fiskekonkurrence i Aarhus. Påspolet spiderwire, der kunne holde til den allerstørste pighvar, jeg drømmer om at fange.
Et flot blink/wobler i rød og gul, som har været med på pighvar tur i flere år. Ynglings setuppet med to ophængere, widegap kroge monteret med swimming mullet grub.
Det setup, eller et ligende, har fanget de fleste af mine fladfisk, og alle pighvarer.
Venlige mennesker 🙂
Da jeg efter en lang eftersøgning, vendte tilbage til hotspottet for at hente min køletaske. Havde vandglade og plaskende børn indtaget stedet, og passet på min køletaske.
Måske var fiskene væk den dag, det fandt jeg ikke ud af, uden fiskestang! Så jeg kørte hjem, ellers var jeg nok blevet der mere i det fantastiske vejr.
Inden jeg tog afsted fortalte jeg ‘alle’ hvor fiskene var fanget. Men det var en sølle trøst, at dele glæden og spottet. Savner min gode fiskestang, Ærgeligt 🙂
Jeg slog en eftersøgning op på Vejers Venners Facebook side Græd i Vejers Grillbar, og fortalte det til alle i Vejers, der gad høre på mig.
Der var mange venlige mennesker. Min hustru har også trøstet mig ❤️
Jeg udlovede en dusør; to store fadøl samt et par lystfiskerhistorier hos Eva på Vejers Grillbar 😉
På Grillbaren kunne fiskestangen også indleveres. Jeg hørte desværre aldrig noget.
Det var en stærk sydgående strøm. Længere tids ophold i saltvand og ‘sand-blæsning’ i brændingen er sjældent godt for fiskegrej.
Håber jeg er blevet klogere, af at miste en fiskestang? På den ‘dumme’ måde.
Her er et billede af min stang-fangede pighvar. Begge pighvarrer blev spist med vemod, og i stilhed. De smagte godt!
