DM Open i Pighvar fiskeri 2018 – Vejers Strand

Hyggelig fiskekonkurrence

DM Open i Pighvar fiskeri 2018
Officiel plakat DM Open i Pighvar fiskeri 2018

DM Open i Pighvar fiskeri 2018. Lørdag 12. maj 2018 afholdes for tredie år i træk konkurrence i at fange Pighvar på Vejers Strand . En fiskekonkurrence med tradition for godt vejr, hygge og flotte fisk.

Der kan kun opfordres til til at deltage, eller kikke forbi, det bliver godt.
Seneste tilmelding for deltagelse i konkurrencen 4. maj 2018

Glade dage i Vejers

Vi har været med hvert år. Mest for at hygge ved Vesterhavet, men selvfølgelig også for at deltage og gerne vinde ? Det er blevet en tradition, at tre barndoms venner mødes i det hyggeligste sommerhus ved Vejers. Vi fisker, griner og drikker kaffe i den skønne natur. En enkelt eller to G&T og Pighvar på menuen bliver det også til.

Pighvar fiskeri i Vejers

Selvfølgelig snakker vi om ‘gamle dage’, fortæller røverhistorier, bader i havet og besøger byens hyggelige beværtninger. Ofte falder snakken også på fiskegrej. Alle årene har dommerne haft både erfaringer og gode råd til grej og metoder.

Hvad er bedst? Svaret er; det der virker!

Der er blevet ‘googlet’ “bedste pighvar setup”, dommernes blogs gennemlæst og mund-til-øre-metoden ved vand og i netværk gennem fisket. Alle årene har det været både en ‘stress’ faktor, en jagt på det perfekte og et entusiastisk samtale emne. Tjek blot vore grej overvejelser i 2017 😯

Fanger du noget?

Alle lystfiskere kender det, når vi ser en stå med en fiskestang ved vandet. “Fanger du noget?” Er svaret ja, eller det der ligner. “Hvad fisker du med?” Det samme sker også hvert år til fiskekonkurrencen i Vejers. På den måde bliver det også et meget socialt arrangement. Der er næsten lige så mange holdninger, som der er deltagere. Vi har selv drøftet, diskuteret og testet utroligt mange setup.

Vi har begået mange fejl, brugt tid på at eksperimentere og snakket med rigtig mange kloge Pighvar fiskere. Vi er også selv blevet klogere, og vil gerne viderebringe ‘klogskaben’ her.

  • Forberedelse er godt, når du er ude at fiske, skal du fiske og hygge.
  • ‘Keep It Simple Stupid’, det giver lidt mere ro på, igen det handler om at fiske og hygge.
  • Fisk med det du tror på, og når fisken er fanget, så er du dagens fisker 😉

Tilbagemelding fra fiskere på Vejers Strand:

De fleste lagde ikke så meget vægt på stang, hjul og line. Det skulle holde og være behagelig at fiske med. Når det kom til endegrej og agn, blev det lidt en videnskab. De fleste havde et almindelig fladfiske forfang som backup. Rigtig mange brugte setups der var opbygget omkring ‘fladfiske forfangs modellen’. Vægten ofte erstattet af blink eller pirk. Flere havde en ‘tjavs’ i enden (efterslæb) af blink/pirk, en agnet krog nederst i forfanget, således at blinket sidder i midten. I stil med “fladfiske-skeen”, “Buttlöffel rig” eksempelvis de færdig købte “Flatty Teaser Rig

Generelt var de fleste velforberedte, spændte og optimistisk iført waders.

G&T
Solens sidste stråler mellem fyrretræerne, Pighvar på tallerkenen og G&T i glasset

Konkurrencen “DM Open i Pighvar fiskeri 2018”

Hovedkonkurrencen handler selvfølgelig om at fange den største Pighvar. Særskilt konkurrence for børn (under 15 år)

Indlevering, indvejning og aflevering af deltager-nummer senest 15.30

Gyldige fisketegn og mindstemål skal overholdes. En stang pr. næse og kun fiskeri fra Vejers Strand. Mindstemålene er i år:

  • Skrubbe 25,5 cm.
  • Rødspætte 27,0 cm.
  • Pighvar 30,0 cm.

For mere info om DM Open i Pighvar fiskeri 2018 og tilmelding, kan du kikke forbi Facebook siden Vejersfiskekonkurrence.

FIND VEJ:

[google_maps id=”208″]

Scroll to Top